1, 2, 3 .. Maratonprogram.. GO!
I dag er jeg startet på et 16 uger langt maratonprogram, som jeg har genereret på hjemmesiden www.loebesiden.dk . Som jeg har skrevet tidligere har jeg fået anbefalet netop denne side af en erfaren og meget dygtig maraton løber, og det er min erfaring at det er meget fornuftigt at få hjælp indenfor træningsverdenen hvis man er i tvivl - især når det gælder forøgelse af træningsintensitet! Jeg har tidligere startet maratonprogram op, hvor programmet tager udgangspunkt i ens personlige vurdering af "fra nul km til maraton", "fra 5 km til maraton", "fra 10 km til maraton" ........ Og Ja, så bliver det vist ikke mere uspecifikt! Skal man være hurtig på den der 5'er? Skal man have overskud? Skal man løbe det mere end en gang ugentligt? Skal man have løbet det for nyligt? ... Alle de her spørgsmål er medvirkende til at man måske kommer i gang med et program som niveaumæssigt ligger for højt, og man kan altså ikke komme uden om at løb er en hård discip...