Müsli, Granola, Drys, Topping - Smækkert barn mange navne

Har længe ledt efter en müsli som levede op til mine krav - masse lækre nødder, ikke for meget tilsat sukker, ikke tilsat alt muligt der starter med E og slutter på en række tal, ikke for meget mættet fedt - og så skulle den stadig være knasende sprød og lækker...

Det er endnu ikke lykkedes mig, og jeg har derfor kastet mig ud i at lave min egen! Og den jeg har fået bikset mig frem til, lever absolut op til alle mine krav! :D

Det skal du bruge:

100 g mandler
100 g havregryn
50 g solsikkefrø
50 g cornflakes/branflakes
25 g græskarkerner
25 g hørfrø
25 g kokoschips
100 g honning
100 g mørk chokolade
 


Sådan gør du:

Hak mandler, græskarkerner, kokoschips og bran flakes groft.
Lun honning på en pande ved middel varme, og tilsæt alle ingrediens undtagen chokolade.
Steg ingredienserne under omrøring til honningen omfavner det hele.

 
Efter stegning stilles müslien til afkøling.
Mens müslien stadig er lun tilsættes ca. 30 g af chokoladen, som røres rundt til det er smeltet og giver müslien en lækker mørk farve :)

Müslien stilles igen til afkøling
Når den er kølet helt af tilsættes resterende chokolade og så er müslien klar.


Næringsværdi:

Ingrediens Mængde (g) Protein (g) Kulhydrat (g) Fedt (g) Energi (kcal)
Mandel 100 20,5 29,4 39,1 551,5
Solsikkefrø 50 10,0 8,6 28,2 327,8
Hørfrø 25 6,3 9,0 7,8 130,9
Græskarkerner 25 7,3 3,3 11,8 147,8
Cornflakes 50 3,5 41,5 0,4 183,6
Havregryn 100 13,2 68,2 6,5 384,1
Honning 100 0,3 81,5 0,0 327,2
Mørk chokolade 100 5,7 63,2 29,1 537,5
Kokoschips 25 1,1 4,2 9,1 103,2
Total: 575 67,8 308,8 131,9 2693,5
Pr. serving:  30 3,53 16,11 6,88 140,53



Nyd müslien til næsten hvad som helst - på yoghurten, til den hjemmelavede æblegrød, som topping til pandekager, som ekstra knas på din havregrød el. andet lææækkert!

Velbekomme :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing