Ernæringsforbedrede kammerjunker

Det gode vejr nærmer sig med hastige skridt, og det betyder for mange, inklusive mig selv, at koldskålen snart skal på bordet. Forleden blev jeg da også spurgt, hvor jeg stod, i forhold til at spise koldskål, som en del af en sund og afbalanceret hverdag .. Og til det vil jeg svare ..

Det er (som udgangspunkt) ikke koldskålen, der er "problemet"

Koldskål består typisk af en række mælkeprodukter rørt sammen med æg og sukker, og - alt afhængig af fordelingen af de hovedingredienser - er koldskål derfor, som udgangspunkt, ikke den store synder, i kalorie- og usunde fødevarer regnskabet. Men der er altså nogen koldskåle, der er bedre at købe end andre, og du bør især være opmærksom på indholdet af sukker, når du skal købe koldskål.

Som med de fleste ting, vil jeg altid kunne se fordele ved at lave sin mad fra bunden, og det samme vil jeg da anbefale med koldskålen, hvis du har tid og lyst. Mit mål er at få prøvet mig frem, med nogle forskellige opskrifter i den nærmeste fremtid, så jeg (og måske også du) kan nyde både kammerjunkere og koldskål med 1) fuld bevidsthed om hvad det er jeg spiser, 2) afbalanceret makro- og mikro-næringsstoffordeling og 3) god samvittighed.

Men... Det er sjældent vi nyder koldskål, som det eneste, og især kammerjunker, har angageret sig som en god kompagnon. Og det er her, næringsstoffordelingen bliver uhensigtsmæssig.

Kammerjunker består som oftest af en begrænset mængde ingredienser, nemlig smør, mel og sukker (foruden en formodet længere række industri tilsætningsstoffer :-p ... ), som altså ikke bidrager med meget andet end tomme kalorier. Derfor satte jeg mig for, at bikse mig frem til en opskrift på kammerjunkere, med en bedre næringsfordeling af både mikro- og makronæringsstoffer. 


Næringsstoffordeling:
Ingrediens Mængde (g) Protein (g) Kulhydrat (g) Fedt (g) Energi (Kcal)
Æggehvide - stk. 3 9,9 0,9 0,0 43,2
Havregryn 25 3,3 17,1 1,6 96,0
Hvedemel 60 5,9 45,6 0,9 214,3
Rugmel 50 4,2 37,0 1,3 175,9
Kokosolie 15 0,0 0,0 15,0 135,0
Stevia - Drys let 4 0,0 0,2 0,0 0,8
Honning 10 0,0 8,2 0,0 32,7
Vaniljesukker 5 0,0 4,9 0,0 19,5
Total 200 23,3 113,8 18,8 717,4
Pr. serving 5 0,6 2,8 0,5 17,9

For at sætte det i perspektiv, sammenlignes her med almindelige kammerjunker, fra Karen Volf.

I de almindelige kammerjunker er næringsværdien, pr. 100g kammerjunker:
Protein: 5g
Kulhydrat: 58g
Fedt: 20g
Kalorier: 430

Til sammenligning er der i "Lykke - kost & motion's" opskrift, pr. 100g:
Protein: 11,65g
Kulhydrat: 56,9g
Fedt: 9,4g
Kalorier: 358,7

Udover at makronæringsstofinddelingen er markant bedre i de ernæringsforbedrede kammerjunker, får du desuden et langt større spektrum af vitaminer, fibre og olier. Der er altså mange gode grunde til, at skifte de ernæringsfattige kammerjunker ud, med et sundere alternativ. 


Et sundere alternativ kunne fx være: Hjemmelavet müsli, frugt, bær eller selvfølgelig disse skønne hjemmelavede kammerjunker :-))

Hvis du har andre skønne alternativer, så del endelig!! :D

OPSKRIFT
Ingredienser:
3 Pasteuriserede æggehvider
3 Spsk stevia drys let 
3 Spsk Havregryn
3 Spsk Rugmel
3 Spsk Hvedemel
1 Spsk Honning
1 Spsk Kokosolie
1 Tsk Bagepulver
1 Tsk Vaniljesukker

Sådan gør du:
Rør ingredienser sammen.
Suppler op med tørstof (hvedemel, rugmel, havregryn el. andet), til dejen er tyk, og kun lige præcis er så tør, at den slipper siderne af skålen.
Form kammerjunkerne med en teske, på en bradepande med bagepapir
Kammerjunkerne skal være ca. 1/3 del mindre end den ønskede størrelse efter bagning.
Bag dem ved 180' varmluft i ca. 15-25 min afhængig af størrelsen.
De skal være dejligt sprøde :)


Og ellers vil jeg bare sige...

Husk at du kan finde mig på
Facebook: Lykke - kost & motion
Instagram: SandraMaLykke

Velbekomme og God Påske! :-) 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing