Jeg er blevet en af dem ...

... Som bander højlydt indeni, når jeg ser trænede piger, med helt stramt maveskind, smalle hofter og mange kilo på vægtstangen!

"Ja, du kan fandenfuckme da nemt stå der, med dine pissestærke markerede arme, dine lækre muskuløse stramme lår og din fyldige squatrøv, og bare se pisse godt ud, mens du kører ass to the grass som gjaldt det liv eller død! - Har du måske født en baby på næsten 5 kilo? og har din mave været udspilet til dobbelt størrelse i løbet af 9 mdr? hvor du næsten ikke engang kunne lette dig fra sengen uden krykker? fordi dit bækken var ved at falde fucking fra hinanden? Nej Vel! Men det har jeg sgu!... Og derfor ........ hmm ..... Har jeg ikke .... Hmm... en lækker squatrøv.."

.... Eller hvad? 


Min lille dreng er efterhånden ved at være 9 måneder gammel - det er for vildt - jeg føler næsten lige han er kommet. Men nej, 9 måneder er der altså allerede gået. Efter han har meldt sin ankomst, er der naturligvis sket en ændring i mine prioriteter, og fra at bruge al min tid på at pleje mig selv med træning, god mad, kærestehygge og mere træning, så går (stort set) alt tiden nu med at pleje min lille dreng ... Nogen synes det er frygteligt, men jeg synes det er skønt, og at være mor er uden tvivl min nye yndlingsbeskæftigelse! :-D ...

Imidlertid er hverdagen nu også begyndt at presse på, og jeg tog igår træt hjem fra min 9. arbejdsdag. Jeg nyder at være igang, og Asker nyder at være i dagpleje med de andre søde børn. Men med et arbejde i Fitness World, og med seje tøser over det hele, som virkelig klør på med træningen, kan du måske forestille dig at jeg bander højlydt indeni mig selv riiiimelig mange gange i løbet af en arbejdsdag ^^^ ...

Men hvad er det i grunden jeg bander over? ... Jeg ved godt det er et dumt spørgsmål - Jeg bander jo naturligvis fordi at de er pisse irriterende!

... Nej okay, hvis jeg nu lige ligger Sandra-5-år på hylden, så bander jeg jo egentlig måske nok lidt fordi jeg er jaloux... Okay, indrømmet... Jeg er måske nok egentlig drønhamrende jaloux. Jeg er jaloux over deres flotte former og deres målrettethed, for på kun lidt over 1½ år, er jeg selv gået fra at have et vaskebræt til at have et ... slaskebræt ... kan man vel kalde det .........

Men! Det er jo ikke min skyld, at jeg er i dårlig form! Det er jo fordi at jeg har født, og fordi at jeg har været gravid. Det er uretfærdigt! Og derfor bander jeg over alle de møg irriterende ikke-fødende-veltrænede piger! 

Arrhh det er rart - altså at skubbe al skylden over på noget, som jeg ikke selv er herre over.

Men det klinger nu også lidt hult, når jeg lige mærker efter. For selvom der naturligvis er noget sandhed i det - kroppen ændrer sig jo da uden tvivl, når man har været gravid! (og ham her fortæller det på en skøn måde: "Politiken - Mor-kroppen er også lækker") - så er alt det her banderi jo nok også lidt noget pjat.

... Der er jo ingen af de seje og inspirerende tøser, som jeg står og bander over, der er kommet i god form af, at sidde på deres flade. Tværtimod! Mange af dem træner flere gange ugentligt, og nogen endda flere gange dagligt - præcis som jeg selv gjorde en gang. Så hvordan kan jeg egentlig overhoved tillade mig at bande over, at de opnår resultater og jeg ikke gør?

Svaret er... Det kan jeg ikke...!!!

... For lige omkring et års tid siden, stoppede jeg med at træne, fra stort set den ene dag til den anden. Alle mine led gjorde ondt, hvis jeg belastede dem for meget - så styrketræning og HIT blev byttet ud med yoga, cykling og gåture, og akkompagneret af sund mad, lidt mor-barn-træning i stuen og enkelte løbeture, er det sådan jeg har forsøgt at holde mig i form siden. Ja, du kan måske se hvor jeg vil hen - der er jo lang vej derfra, og så til at træne tunge squats og HIT, ligesom de hårdtarbejdende tøser jeg møder i centeret... og det er jo nok egentlig lige præcis DERFOR jeg ikke har en squat-røv! 

Jeg har ofte kigget på mig selv, trukket lidt i mit maveskind, sukket dybt og naturligvis bandet lidt, men jeg har indtil nu ikke haft lyst til at undvære min søn, til fordel for en time i centeret - og det har jeg ikke fortrudt! Jeg har nydt og nyder stadig tiden med Asker - en tid jeg aldrig får igen, og med mit næste barn vil jeg prioritere min tid på præcis samme måde.

Når det så er sagt, så kan jeg mærke at lysten til at være aktiv, ligeså stille begynder at vende tilbage. Heldigvis kan Asker være med til meget, og han sidder godt i løbejoggeren og siger lyde, som er bedre end de bedste sange, desuden er han uden tvivl min yndlings-vægtstang, og ydermere er han den bedste cykelmakker man kunne ønske sig.




Jeg vil lige slutte af med at tage hatten af for alle jer, som træner røven ud af bukserne! Jeg beklager at jeg har bandet over jer, og jeg vil prøve at lade vær fremadrettet - men i er bare så satans lækre!  

Kommentarer

  1. Jeg forstår rigtig godt at du er i blandt eliten af bloggere ☺ du skriver skønt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ejj, mange mange mange gange tak Anne! :-) :-D

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Så mange måltider skal du spise om dagen ...

2 skønne salater med spidskål

6 flotte og næringsrige grøntsagsblomster