Let og lækker tomatsuppe

Bare fordi temperaturerne stiger og solen bryder frem, er der ingen der siger man skal vente med suppen til næste vinter. I hvert vil det være synd at vente så længe, med at prøve denne lækre hjemmelavede tomatsuppe!

Suppen er super nem at lave, og kan laves på få minutter, hvis du har en stavblender :)



Der er en masse fordele ved at lave mad fra bunden - en af dem er, at du ved lige præcis hvad maden indeholder, og du slipper for mærkelige stabilisatorer, fortykningsmidler, surhedsregulerende midler og hvad ved jeg! Ofte er det dog også meget omstændigt at lave mad fra bunden, det medgiver jeg, men en af de ting, som er forholdsvis lette at lave er suppe.

Jeg har prøvet kræfter med en hjemmelavet tomatsuppe, uden alt for mange dikkedarer. Og den synes jeg helt sikkert også du skal prøve af, i dit køkken :-)


Nærings-indhold:
Ingrediens Mængde (g) Protein (g) Kulhydrat (g) Fedt (g) Energi (Kcal)
Tomater, konserves 1000 10,0 55,0 0,0 260,0
Gulerod 300 2,1 26,4 1,2 124,8
Olivenolie 10 0,0 0,0 10,0 90,0
Hvidløg 30 1,9 9,9 0,2 48,8
Løg, alm. 100 1,6 10,0 0,3 49,1
Vand 100 0,0 0,0 0,0 0,0
Total 1540 15,6 101,3 21,7 662,7
Pr. 100 g 100 1,0 6,6 1,4 43,0

Suppen er proteinfattig i sig selv, og kan med fordel nydes med noget lækkert kød, (kyllingekødboller (evt. hjemmelavede, ellers har Mou et godt alternativ uden kunstige midler), kogt eller dampet kylling, høne el. lign), eller evt. sojabønne-pasta, som er et skønt proteinrigt produkt, som kan købes i udvalgte supermarkeder.

Jeg har nydt suppen med kyllingekødboller fra Mou, hjemmelavede rugbrøds- og franskbrøds-croutoner og en god klat skyr:

Pr. serving: Mængde (g) Protein (g) Kulhydrat (g) Fedt (g) Energi (Kcal)
Suppe 300 3 19,8 4,2 129
Kyllingekødboller 100 12,0 5,0 6,0 120,0
Rugbrødscroutoner 15 0,9 5,03 1,73 38,93
Skyr 10 1,1 0,02 0,4 8,08
Total 375 17,0 29,8 12,3 296,0

OPSKRIFT:
Snit/blend løg og pres hvidløg
Steg det er par minutter i olie i en gryde

Snit/blend gulerødderne
Blend (evt) de flåede tomater (hvis du ønsker en jævn konsistens)

Tilsæt gulerødder, tomater og vand til gryden

Krydr suppen med ca:
4 spsk oregano
0,5 tsk cayennepeber
0,5 tsk chillipulver
Salt og peber efter behov
Evt. 1 spsk sukker

Lad suppen simre under låg (gerne i 30 min eller mere)


Jeg håber du bliver lige så glad for den som jeg er,
Vh Sandra

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing