Nordic Race Top 10 - Tjek!

Og så alligevel ikke helt...

For nylig blev jeg af en gammel soldaterkammerat udfordret til at gennemføre Nordic Race - The warrior - et 15 km langt forhindringsløb i skov, mudder, vand mm. Min kammerat er fra Aalborg, og det var derfor oplagt, at det var i Aalborg løbet skulle løbes. Men som du måske har læst i et tidligere indlæg, blev mit mål ikke bare at gennemføre løbet, men at opnå en top 10 placering.

Målet jeg fik sat mig, levede i nogen grad op til mine tidligere skriverier omkring målsætning (kan læses i indlægget: "derfor skal dine mål være SMARTE"). Men især en af punkterne "R - realistisk" havde jeg overhovedet ikke forholdt mig til.

Egentlig er det jo sket før - Copenhagen maraton. Målet var: Jeg vil gennemføre Copenhagen maraton på under 4 timer.

Aldrig før havde jeg løbet længere end 18 km, da jeg satte mig det mål, så mine tanker om at jeg ville løbe på under 4 timer byggede på... tja, godt spørgsmål, i hvert fald ikke erfaring! Efter maraton blev jeg dog en erfaring rigere, for med en løbstid på 4 timer og 18 minutter, og dermed 18 minutter over mit mål, lærte jeg følgende:

Lad vær med at udtal dig om ting du ikke ved noget om! 
... Som fx at man vil løbe 42km med 11km/t, når man aldrig har løbet nær så langt før.

Ja, man bliver klog af at presse sig selv lidt.. Eller gør man..

For hvis man var blevet klog, så havde man vel lyttet til sin erfaring, og så havde man vel undladt at sige, at man vil gennemføre 15 km's forhindringsløb og opnå en top 10 placering, når man aldrig nogensinde tidligere havde gennemført bare en enkel km's forhindringsløb. Suk!

Heldigvis blev jeg efter Copenhagen Marathon endnu en erfaring rigere:

Lad vær med at være bange for at sætte mål!!

For nej.. Jeg nåede ikke mit mål, men for fanden (ja, undskyld jeg bander) hvor var jeg da godt nok ovenud stolt og lykkelig da jeg kom over målstregen alligevel!

- - - - - -



Imidlertid skete der så også det, at jeg under træningen til Nordic Race, blev enig med mig selv om, at den bedste træning var, at træne det jeg ville blive udsat for under løbet. Du ved "learning by doing". Derfor besluttede jeg mig for at deltage i Nordic Race - The Warrior i Odense, som løb af stablen i søndags.

Løbet gennemførte jeg med min skønne kæreste ved min side, præcis som ved Copenhagen, men denne gang skulle der vente mig en positiv overraskelse, da jeg kom i mål. Ud af de 48 deltagende kvinder, havde jeg nemlig fået en placering indenfor top 10, og havde placeret mig som en solid 7'er.

Forventningerne til løbsresultater var små, da vi aftenen forinden havde været til stort bryllup, som varede til kl 3 om natten. Desuden havde natten budt på mavekramper, formentlig pga. alt for meget kage (!) og samlet set blev det nok til omkring 5 timers afbrudt søvn. Ikke noget at råbe hurra for!

En lille smule hurra blev der dog råbt efterfølgende, for troen på mine egne kompetencer steg i høj grad med resultatet der tikkede ind af døren! Og selvom der til løbet i Aalborg allerede er 72 tilmeldte kvinder, har jeg nu fået et svagt håb om, at jeg med den rette optakt, lidt mere træning og med erfaringer fra et veltilbagelagt Nordic Race i Odense, nu har grobund for, at stræbe efter top 10 i Aalborg. 

Vil i hvert fald gøre mit bedste ... Det er jo det eneste jeg kan...

- - - - - -

Forresten. Til at hjælpe mig i mål, har jeg lige erhvervet mig et par kanon lækre trailsko - Salomon speedcross ( ! ) Jaaaaaaaah!!!!... Med tanke på den glidebane det blev i skoven, i mine almindelige løbesko, og den ekstra kraft og energi der skulle ligges i for at holde mig på rette spor, tror jeg det er en god investering, som nok skal hjælpe mig med at barbere et par minutter af min tid :)

Se lige hvor fede de er ;-D



God aften til dig
Og husk: Lad vær med at vær bange for at sætte mål :-)

Vh Sandra

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing