Find motivationen frem fra gemmerne!
For omkring 2 år tilbage var træning praktisk talt mit liv - jeg elskede det! og jeg kunne ikke helt sætte mig ind i, hvorfor der var nogen som ikke gad at træne. For udover den fysiske udvikling der følger med veltilrettelagt træning, ja, så er det da også bare alt for fedt at mærke kroppen arbejde på højtryk! :-D ... Efter min søn er kommet til verden, har min hverdag imidlertid set noget anderledes ud, og motivationen for at træne målrettet har pludselig været svær at finde - i hvert fald indtil jeg for 1 måneds tid siden ændrede nogle små ting, som viste sig at gøre en stor forskel!
- - - - -
I årene før Asker kom ind i mit liv, var jeg for det meste ret tilfreds med, hvad jeg så i spejlbilledet - men alligevel knoklede jeg dagligt løs med træningen i jagten på endnu bedre resultater - og jeg nød hvert minut. I dag må jeg nok indrømme, at jeg ikke er særlig tilfreds med hverken min krops udseende eller dens kunnen! og man skulle jo så tro, at motivationen for at træne derfor var endnu større - men sandheden er, at det aldrig har været sværere at komme afsted til træning. Hm. Jeg har ofte haft klienter, som siger noget lignende, når vi taler om motivation: "Hvis jeg føler jeg har taget på, er blevet mere slap, eller i en periode ikke har spist eller trænet ordentligt, så mister jeg motivationen!"
Ja, det er i grunden ret ironisk...
Når vi har mest brug for motivationen, så forsvinder den!
.. Men ikke desto mindre, er det jo virkeligheden for rigtig mange af os! Vi vil gerne være sundere, smide graviditets-kiloene, lære at løbe, have mere overskud i hverdagen - men hvordan kommer man lige ind på det rigtige spor, når motivationen ikke er der???
... For knap en måneds tid siden, blev jeg ramt af en åbenbaring.
Motivation er ikke noget der kommer af sig selv !!!
Jeg har tit hørt det; "Åh, jeg er bare ikke så motiveret i øjeblikket" Og jeg indrømmer det .. Jeg har også hørt det fra min egen mund et par gange ... eller flere ... Men heldigvis stillede jeg mig en dag kritisk overfor mig selv og min motivation som åbenbart havde forladt mig - for var det i grunden ikke måske mig der havde forladt den???
... Før i tiden havde jeg altid et mål for øje, og inspirerende og motiverende tanker i mit hoved som sagde: "Jeg vil have en plads i top 10 til Nordic Race, jeg vil have plads i top 5 til SEPE extreme challenge, jeg vil lære at lave minimum 10 pull ups, jeg vil lære at lave human flag, jeg vil .... jeg vil .... jeg vil ... jeg vil en masse ting, og der er intet der kan stoppe mig..."
Efter at min søn kom til verden, har jeg langt fra haft det samme mind-set. Jeg har været træt af min krop og min ugidelighed, har ikke rigtig haft nogle konkrete ting jeg ville, og har i høj grad været styret af tanker som sagde "Øv jeg har også mistet alle mine muskler, øv hvordan kan det syre så meget i benene at cykle på arbejde, øv hvor er mit maveskind løst, øv ... øv ... øv hvor er jeg bare dårlig til alt og jeg orker ikke at gøre noget ved det, for det hele er bare så uoverskueligt!!!"
... Wow .. Jeg bliver næsten revet tilbage i den gamle umotiverede mølle mens jeg skriver det her - for ja, jeg har mistet meget muskelmasse, og ja, jeg har fået løsere maveskind, og ja for fanden, det er fucking hårdt at cykle på arbejde, det er jo en monster stor stejl bakke jeg skal op af!!! Og ja, det er da i grunden træls, at blive mindet om hver dag, at man ikke er lige så stærk, slank og overskudsagtig som man gerne ville være.........
Men hvad så? Er løsningen så virkelig bare at jeg skal leve livet videre, med negative tanker om mig selv, og vente på at jeg en dag får lyst til at gøre noget ved det? ... At vente passivt på at motivation pludselig vender tilbage til mig?
NEJ! Er det i grunden ikke åbenlyst? ... Hvis vi er kede af noget, så skal vi da stoppe op og handle - og jeg mener ikke trøsteshoppe - jeg mener foretage en HANDLING! Gøre noget ved det! NU!
- - - - -
For mig handlede det om, at få vendt alle mine negative tanker til noget jeg kunne bruge mere konstruktivt, for jeg gravede mig selv ned ... dybere og dybere ...
1) Øv jeg har også mistet alle mine muskler --> Jeg vil være stærkere! --> Jeg vil lære at lave 5 pull ups, jeg vil lære at lave 5 dips, jeg vil styrketræne minimum 3 gange i ugen, jeg vil lave styrketrænings-øvelser sammen med min søn.
2) Øv hvordan kan det syre så meget i benene, at cykle på arbejde ---> Jeg vil være mere udholdende --> Jeg vil lære at ro 1000m på under 4 minutter, jeg vil starte op som spinnings-instruktør igen, jeg vil tage cyklen på arbejde, jeg vil lære at løbe 10 km på 50 min.
3) Øv hvor er mit maveskind løst --> ... Det er et tegn på, at du har båret på en dejlig, stor, sund og rask dreng i 9 måneder, og forresten... du er smuk som du er.
Den her lille aktive handling, foretaget af mig og kun mig, har ændret min indstilling til min hverdag markant! Og min motivation - ja, den er ikke længere forsvundet, for jeg besluttede mig for, at det var på tide at finde den frem igen.
- - - - -
I årene før Asker kom ind i mit liv, var jeg for det meste ret tilfreds med, hvad jeg så i spejlbilledet - men alligevel knoklede jeg dagligt løs med træningen i jagten på endnu bedre resultater - og jeg nød hvert minut. I dag må jeg nok indrømme, at jeg ikke er særlig tilfreds med hverken min krops udseende eller dens kunnen! og man skulle jo så tro, at motivationen for at træne derfor var endnu større - men sandheden er, at det aldrig har været sværere at komme afsted til træning. Hm. Jeg har ofte haft klienter, som siger noget lignende, når vi taler om motivation: "Hvis jeg føler jeg har taget på, er blevet mere slap, eller i en periode ikke har spist eller trænet ordentligt, så mister jeg motivationen!"
Ja, det er i grunden ret ironisk...
Når vi har mest brug for motivationen, så forsvinder den!
.. Men ikke desto mindre, er det jo virkeligheden for rigtig mange af os! Vi vil gerne være sundere, smide graviditets-kiloene, lære at løbe, have mere overskud i hverdagen - men hvordan kommer man lige ind på det rigtige spor, når motivationen ikke er der???
... For knap en måneds tid siden, blev jeg ramt af en åbenbaring.
Motivation er ikke noget der kommer af sig selv !!!
Jeg har tit hørt det; "Åh, jeg er bare ikke så motiveret i øjeblikket" Og jeg indrømmer det .. Jeg har også hørt det fra min egen mund et par gange ... eller flere ... Men heldigvis stillede jeg mig en dag kritisk overfor mig selv og min motivation som åbenbart havde forladt mig - for var det i grunden ikke måske mig der havde forladt den???
... Før i tiden havde jeg altid et mål for øje, og inspirerende og motiverende tanker i mit hoved som sagde: "Jeg vil have en plads i top 10 til Nordic Race, jeg vil have plads i top 5 til SEPE extreme challenge, jeg vil lære at lave minimum 10 pull ups, jeg vil lære at lave human flag, jeg vil .... jeg vil .... jeg vil ... jeg vil en masse ting, og der er intet der kan stoppe mig..."
Efter at min søn kom til verden, har jeg langt fra haft det samme mind-set. Jeg har været træt af min krop og min ugidelighed, har ikke rigtig haft nogle konkrete ting jeg ville, og har i høj grad været styret af tanker som sagde "Øv jeg har også mistet alle mine muskler, øv hvordan kan det syre så meget i benene at cykle på arbejde, øv hvor er mit maveskind løst, øv ... øv ... øv hvor er jeg bare dårlig til alt og jeg orker ikke at gøre noget ved det, for det hele er bare så uoverskueligt!!!"
... Wow .. Jeg bliver næsten revet tilbage i den gamle umotiverede mølle mens jeg skriver det her - for ja, jeg har mistet meget muskelmasse, og ja, jeg har fået løsere maveskind, og ja for fanden, det er fucking hårdt at cykle på arbejde, det er jo en monster stor stejl bakke jeg skal op af!!! Og ja, det er da i grunden træls, at blive mindet om hver dag, at man ikke er lige så stærk, slank og overskudsagtig som man gerne ville være.........
Men hvad så? Er løsningen så virkelig bare at jeg skal leve livet videre, med negative tanker om mig selv, og vente på at jeg en dag får lyst til at gøre noget ved det? ... At vente passivt på at motivation pludselig vender tilbage til mig?
NEJ! Er det i grunden ikke åbenlyst? ... Hvis vi er kede af noget, så skal vi da stoppe op og handle - og jeg mener ikke trøsteshoppe - jeg mener foretage en HANDLING! Gøre noget ved det! NU!
- - - - -
For mig handlede det om, at få vendt alle mine negative tanker til noget jeg kunne bruge mere konstruktivt, for jeg gravede mig selv ned ... dybere og dybere ...
1) Øv jeg har også mistet alle mine muskler --> Jeg vil være stærkere! --> Jeg vil lære at lave 5 pull ups, jeg vil lære at lave 5 dips, jeg vil styrketræne minimum 3 gange i ugen, jeg vil lave styrketrænings-øvelser sammen med min søn.
2) Øv hvordan kan det syre så meget i benene, at cykle på arbejde ---> Jeg vil være mere udholdende --> Jeg vil lære at ro 1000m på under 4 minutter, jeg vil starte op som spinnings-instruktør igen, jeg vil tage cyklen på arbejde, jeg vil lære at løbe 10 km på 50 min.
3) Øv hvor er mit maveskind løst --> ... Det er et tegn på, at du har båret på en dejlig, stor, sund og rask dreng i 9 måneder, og forresten... du er smuk som du er.
Den her lille aktive handling, foretaget af mig og kun mig, har ændret min indstilling til min hverdag markant! Og min motivation - ja, den er ikke længere forsvundet, for jeg besluttede mig for, at det var på tide at finde den frem igen.
Se det er styrke og så er det sådan for rigtiiiig mange mødre (heldigvis ) at vi går i stå og får ammehjerne og mødrehjerte, naturligvis og så kan der gå lang tid før vi tænker på, hvad der er godt for os selv
SvarSletJa, det er jo kun godt, at man kan sætte sine egne behov til side når der kommer sådan en lille pomfrit ind i ens liv :-D <3 Men jeg synes helt sikkert også det er vigtigt at vi på et tidspunkt begynder at tænke lidt på os selv igen på et tidspunkt :-) Og det kræver skisme lidt mere disciplin og viljestyrke end forventet - og det bliver nok ikke ligefrem lettere med tiden 😮🙈☺️
Slet