Du kan gøre dit bedste! Pep talk

Jeg har en inspirerende ven, som har en jernvilje uden lige. Han dyrker ekstremløb, og han kan bare blive ved, og ved, og ved, og ved… Og ikke nok med at han bare bliver ved og ved, han bliver også ved, selvom han er i smerte, har blodsmag i munden, ben der ryster og lunger der er ved at flyve ud af halsen på ham - og han bliver ved længe – flere timer i streg. Hvordan gør man lige det, tænker jeg, mens jeg konstaterer, at hans enorme fighter-indstilling har bidraget til, at han har fået flere imponerende placeringer i diverse ekstremløb, hvoraf jeg tænker, at nogen af dem ville blive mine sidste, hvis jeg forsøgte.

Når jeg ser tilbage på mine tidligere ”præstationer”, kan jeg ikke komme i tanke om en eneste situation, hvor jeg har haft blodsmag i munden. Jeg har haft syre i mine ben, jeg har haft ondt i knæ, lænd og hofte, men det der med at presse mig selv helt til kanten, det har jeg altså aldrig prøvet før! Men dertil må jeg så nok også konstatere, at jeg heller aldrig har vundet noget, i nogen af de discipliner som jeg har engageret mig i.

Jeg har i weekenden siddet vagt til et stort svømmestævne i Esbjerg, hvor udenlandske og danske konkurrencesvømmere, konkurrerer side om side - Et stævne som jeg, i sin tid, selv har deltaget i, da jeg år tilbage forsøgte mig med konkurrencesvømningen. Selv som konkurrencesvømmer, med en effektiv arbejdstid på ca. 1 minut i vandet, har jeg ikke oplevet den mindste lille afskygning af smagen af jern i min mund. Til gengæld har jeg leveret en middelmådig præstation, drukket en masse Slush Ice og heppet en hel masse, mens de andre svømmede for at vinde. For mig var noget af det bedste ved svømmestævnerne og andre stævner og løb, jeg har deltaget i - hyggen!

Når det så er sagt, så har jeg, når stævnet var ovre, altid kigget med misundelse på de engagerede svømmepiger, som gik hjem med flotte medaljer om halsen og pokaler i hånden, mens jeg selv gik rundt med rød Slusch Ice-farve rundt om læberne, og helt op til ørerne. For inderst inde, så vil jeg sku da også vinde noget! Det samme har jeg oplevet i andre sammenhænge – misundelse overfor den bedste spiller på håndboldholdet, den bedste spiller på fodboldholdet, den hurtigste løber til løbekonkurrencen, den klogeste elev i klassen, den mest trænede pige i fitnesscenteret, og ja – du forstår billedet.

Hvorfor kan jeg ikke bare være lige så god som hende? har jeg ofte tænkt. (Ja, det indrømmer jeg) Men hvis jeg virkelig tænker mig om (så grundigt behøver jeg måske egentlig slet ikke at tænke) så kender jeg jo godt svaret: Fordi hun har kæmpet for det, forberedt sig længe, ”smagt blod” - og det har du ikke! Bum.

Som årene er gået, har jeg da så småt også fået øjnene op for dette, og min træning har taget mere og mere form, for uden den, går det altså ikke fremad - ”Ingen arme ingen kage” … ”Man må yde, for at nyde” … ”Øvelse gør mester” … Ja, det er vel egentlig basal viden, at man ikke kan forvente at blive god, bedre, bedst, medmindre man kæmper for det.

Men hvad så med mig, som sidder her, som 24 årig, og er begyndt at være lidt træt af, at jeg aldrig har været den bedste til noget? … Maraton gik godt, men interessen for rendyrket løb mangler. Styrketræning hitter, men komplimenterer ikke altid mine andre interesser, såsom løb, cykling og spinning. Holdsport er sjovt - men lidt af et egocentreret konkurrence-menneske er jeg altså til tider ;) 

... Så hvad skal jeg begive mig ud i? Hvordan udfordrer jeg mig selv? Med en fortid i forsvaret, en kærlighed til både kredsløbs- og styrketræning, friluftsliv, faldskærmspring, rappelling og en trang til at blive presset på fysikken og psyken, er forhindringsløb blevet kåret som et oplagt bud.

Ok, kursen er sat! Jeg er betaget af de store krav, som kroppen skal kunne opfylde gennem de bredtfavnende forhindringer Nordic Race har stablet på benene - men er det så realistisk, med ganske lidt erfaring indenfor forhindringsløb og trail-løb, at formulere et mål der hedder: ”Jeg vil have en top 10 placering blandt kvinderne til Nordic Race!”

Min tanke er umiddelbart: Pfffhh!! Pøj pøj… Det kommer da aldrig til at ske… Hvem er det ikke lige, som vinder sådan nogle løb; trænede crossfit-girls, som kan tage 200 pull ups uden sved på panden og trail løbere, som har gennemført lignende løb måske hele deres liv, og er vant til at løbe i mudder, skov mm. Hvad kan jeg dog stille op mod dem?    

Tja, måske har jeg også helt og aldeles ret, at det aldrig kommer til at ske, men som jeg skrev i mit seneste blog-indlæg, så har Copenhagen Marathon lært mig en vigtig ting – at man kan mere end man tror. Men samtidig har det også, med indflydelse fra andre oplevelser, lært mig noget ganske logisk: at man kan det, man kan. I klinisk praksis, som fysioterapeut stud, oplever jeg ofte patienter sige ”puha, det tror jeg ikke at jeg kan, men jeg kan da gøre mit bedste!” og til det svarer jeg altid ”ja, at gøre sit bedste, er det eneste man kan”. Så som svar, til mit eget spørgsmål ”hvad kan jeg dog stille op mod dem?”, vil jeg blot svare: Du kan gøre dit bedste.

For at vende tilbage til ham her min inspirerende ven, så er han ikke kun inspirerende, fordi han har gennemført en masse løb, jeg ikke troede, var mulige at gennemføre. Nej han er også inspirerende fordi han indgyder mod. ”Bare gør det!” Siger han. Så det har jeg tænkt mig at gøre.

-

Om 78 dage (d. 17/8/2014) skydes forhindringsløbet ”The Warrior” i gang, i Aalborg, og jeg skulle gerne løbe med, og være i topform, når startskuddet lyder. Min begrænsede erfaring med forhindringsløb fortæller mig, at løbet i høj grad stiller krav til hele kroppen, både kredsløb og styrke, og i væsentlig grad også det mentale. For at blive klar, vil jeg derfor, med baggrund i mit virke som personlig træner og kostvejleder, rent praktisk udarbejde og følge en kost- og træningsplan, og arbejde på at finde mit indre konkurrencemenneske og ”smage-blod-type” frem. ;-)

Jeg har ingen opskrift, og tror ikke der findes nogen opskrift, der fortæller hvorledes man skal træne op til dette løb, men du skal være mere end velkommen til at følge med på:

Bloggen: Lykke-kostogmotion.blogspot.dk,

Instagram: SandraMaLykke (primære medie)
Facebook: Lykke – kost & motion,

Hvor jeg vil poste videoer og billeder fra min kostplan og træning.   

Arrangørerne bag Nordic Race skriver om løbet: ”The Warrior er ikke for sarte sjæle! Den 15 km lange rute byder på et hav af forhindringer og ekstremt terræn. Du/I skal bl.a. igennem mudder, svømning, elektricitet, ild, pigtråd etc. Dette er uden tvivl vores hårdeste race – og ikke uden grund. Det er ikke alle der gennemfører den 15 km lange tur i helvede, og derfor ikke alle der efterfølgende kan kalde sig Nordic Race Warrior.”

Så endnu engang siger jeg lige til mig selv, og måske også til dig: Du kan gøre dit bedste ;)