Fremgang og motivation

Som jeg har skrevet i indlægget "derfor skal dine mål være SMARTE" kan det være svært at fastholde motivationen over længere perioder - medmindre man selvfølgelig følger de simple og gode råd, som du kan finde i det omtalte indlæg! :-)

Jeg synes dog at der er yderligere een ting, som kan være medvirkende til et ordentligt motivationsboost - nemlig fremgang!

Jeg har på det sidste været sur og skuffet over mig selv, fordi at jeg har haft så svært ved at tage mig sammen til at følge den kostplan, jeg har lavet til mig selv! Men selvom jeg ikke har fulgt kostplanen til punkt og prikke, kan jeg trods alt mærke, at kostplanen har været medvirkende til, at mine kostvaner generelt har ændret sig til det væsentligt bedre.

Jeg har længe tænkt på hvordan jeg kan finde motivationen til at få kostplanen til at køre, og er endnu ikke kommet frem til et svar... Eller hvad? Lige netop i dag fik jeg nemlig en kæmpe kanyle med ren motivations-eliksir skudt direkte ind i rumpetten!

Jeg oplevede nemlig lige præcis det motivationboost som jeg nævnte ovenfor: FREMGANG!



Selvom jeg ikke har været i stand til at følge min plan 100%, så har jeg rykket mig. Jeg har ikke noget SMART mål på denne påstand, men jeg kan se det! Jeg kan se det når jeg kigger i spejlet, og jeg kan se det når jeg kigger på billedet ovenfor. Sådan har min mave ikke set ud før!

Den virkning fremgang har, er formentlig forskellig fra person til person, men det jeg føler nu, det er at jeg vil opleve mere fremgang - jeg vil se flere og bedre resultater...

Og det er her så jeg måske har fundet min kilde til motivationen for at være endnu mere skarp på min kostplan... For tænk lige engang... Hvis jeg ved at følge kostplanen ca. 50-60%, kan flytte mig i en sådan grad at det bliver tydeligt i spejlet, hvad vil jeg så ikke kunne opnå hvis jeg fulgte kostplanen 80% eller 100%?

Fem uger på kostplanen er gået, og der er syv uger tilbage... Jeg glæder mig til at få mest muligt ud af dem!


Er du i gang med en livsstilsændring eller et vægttab, eller andet der kræver hårdt arbejde og målrettethed, så bliv ved med at kæmpe for det! Det er måske hårdt lige nu, men når du først ser de første tegn på fremskridt, og når du efter en hårdt indsats endelig når i mål, så er jeg helt sikker på, at det vil have været det hele værd!

God weekend! :-)
Mvh Sandra Lykke

Find mig på:
Instagram: SandraMaLykke
Facebook-side: Lykke - kost & motion

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing