Få din kur på ret køl!

Mange jeg kender har et mål om at smide julefedtet, og de er derfor startet op på kur så snart datoen ramte 1. januar.. Hov rettelse.. 2. januar ;-) Men hvis man så spørger ind til "hvad går den der kur så ud på?", har jeg flere gange fået svaret: "Jeg skal bare spise mindre"

For nogen vil det sikkert også resultere i et vægttab, for andre vil det sikkert resultere i impulsiv overspisning hen af dagen, men for alle vil det næsten med garanti resultere i at kroppen ikke får den næring som den har brug for!

Min klare holdning, når det kommer til vægttab, er at du ikke behøver spise mindre, du skal bare spise det rigtige. Og for mange betyder det faktisk også at de kan spise mere end de måske er vant til.

For at give et billede af hvor nemt det er at spise mere for færre kalorier, kommer her en lille sammenligning mellem 100 g kogt fuldkornsspaghetti og 100 g rå squash:
Squash: 18 kcal
Spaghetti: 146 kcal
Og hvorfor så lige denne sammenligning?

Selvom der er mange gode kulhydrater i fuldkornspaghetti, så er det en kaloriesluger uden lige. Især fordi vi ofte får det i ret store mængder, for eksempel når man skal have en stor tallerken (eller to) med spaghetti og kødsovs... Og det er her squashen kommer ind. For squash, evt. også kombineret med andre grøntsager, er nemlig et super lækkert og kaloriefattigt alternativ til spaghetti. Og udover at grøntsager er kalorielette, så er de rige på en masse gode mikronæringsstoffer.

Ren praktisk kan du lave grønstagsspaghetti på følgende måde. Brug enten en kartoffelskræller til at rive lange strimler af de ønskede grøntsager, eller hak dem i tynde aflange skiver med en kniv. Steg dem i en wok og krydder dem efter behov, evt. med hvidløg. Server dem derefter med en god og velovervejet klat kødsovs og nyd. Mmh... Det smager himmelsk.

For lige at sætte "spis-mere-for-mindre"-eksemplet i perspektiv, så kan du i stedet for 100g kogt fuldkornspasta få dette lækre udvalg af grønt:
100g squash: 18 kcal
100g gulerod: 42 kcal
100g peberfrugt: 34 kcal
100g broccoli: 52 kcal
I alt: 146 kcal

Og i tilknytning til denne sammenligning, vil jeg lige sige at jeg ikke har et eneste ondt ord om pasta <3 Hvis du har et højt energiforbrug, eller skal bygge et godt energidepot op til en udholdenheds-konkurrence eller lignende, så er kulhydrat, og herunder pasta (ligesom jeg skrev i mit seneste indlæg) din bedste ven. :-)

Men til dig der knokler lidt med julefedtet, eller til dig der blot har et mål om at smide et par kilo, kommer her et budskab som din krop vil takke dig for :-)

Se nu at få din kur på ret køl, og lad vær med at sult din krop for den gode næring den har brug for. 

Kontakt mig hvis du har brug for råd og vejledning omkring optimal nærinstoffordeling 

Don't eat less, just eat right!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing