Hverdagsmotion

I dagens indlæg vil jeg slå et slag for hverdagsaktiviteter som et supplement til din træningsplan! 

Selv er jeg en af dem der elsker at tage bilen - det er nemt, lækkert og vigtigst af alt (i hvert fald for mig) HURTIGT! Men tænk nu lige hvis man ikke altid havde så travlt med at komme fra A til B, og hvis transport ikke var noget der bare skulle overståes? 

I tirsdags da jeg skulle op og handle havde jeg lagt bilnøglen klar, men så tænkte jeg på lige præcis ovenstående. Jeg havde studiedag, så måske det var i jagt på en længerevarig overspringshandling, men i hvert fald kom jeg frem til at der da faktisk var nogen bestemt god grund til at tage bilen... 

... Og så alligevel.. 

... Det regnede.. Der var 1,7 km til fakta.. Jeg skulle handle ind til til 2 dage.. Jeg skulle handle ind til tre personer.. Min hund blev sikkert ked af at skulle stå alene ude foran fakta.. Jeg kunne sikkert ikke have det hele i en taske.. Jeg ville være hurtigere hjemme hvis jeg tog bilen.. Og i kender møllen......... 

Men alligevel så jeg så mig selv trække i overtøjet og et par praktiske sko, og med lydbog i ørene og hunden i snor var jeg på vej.. I højt tempo.. For det var nemlig her jeg fik endnu en tanke, at det var da faktisk en kanon ide jeg havde fået her.. 
.. Gratis og god træning - og ikke bare for mig, min hunds hale logrede hele turen :-)


25 min effektiv gang, 208 kalorier, 25 min i min lydbog og frisk luft i hele kroppen. Jeg ved at det kan være svært at presse træning og hverdagsmotion ind i en presset hverdag, men udover at bidrage til en sund og stærk krop, kan det også blive et tiltrængt frirum.  

Og her kommer jeg jo blot med et enkelt eksempel på hvor man kan få lidt ekstra hverdagsmotion ind, men der er jo utallige muligheder; ta' cyklen når du skal på job, i skole, ud til veninderne eller lign., gå en tur om aftenen, ta' trappen i stedet for elevatoren og generelt bevæg dig mere. 

Der er masse fordele ved at inddrage hverdagsmotionen - lad mig gerne høre hvordan du inddrager hverdagsmotion og hvordan det er med til at gøre din hverdag ekstra god...! :-)

Når det kommer til hverdagsmotion, så skal jeg selv i gang med at blive bedre til at tage cyklen frem for at tage den lette løsning! 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pulled chicken burger med Coleslaw

Pitabrød med fyld af spidskålssalat, grillspyd og tomatsalsa

Salat med rød spidskål og asiatisk dressing